Klimabevidst.dk - online guide til grønne besparelserInsero investerede i oktober 2010 i Klimabevidst.dk ApS. Klimabevidst.dk ApS har udviklet onlineguiden Klimabevidst.dk til grønne besparelser. Klimabevidst.dk hjælper virksomheder med at få gennemført handlinger, som på én gang styrker økonomien, og har en positiv effekt på miljøet. Med guiden bestemmer virksomhederne selv prioriteringen af og tempoet i klimaarbejdet. Guiden henvender sig både til de virksomheder, der fremover ønsker at reducere deres klimapåvirkning, og til de virksomheder og institutioner, som allerede er begyndt på indsatsen, men som efterlyser en yderligere systematik i arbejdet. Mange danske virksomheder går i dag glip af store besparelser på deres energi- og ressourceforbrug ved ikke at gennemføre 'grønne investeringer'. Det viser flere undersøgelser. Investeringer i mere miljøvenlige løsninger kan imidlertid hurtigt tjene sig hjem igen, ligesom ændret adfærd i det daglige også kan give store besparelser i virksomhederne. Det er gratis at bruge guiden, som i 2012 udvider til også at være til private. Klimabevidst.dk ApS har kontor i Vitus Bering Innovation Park i Horsens. Læs mere på www.klimabevidst.dk. |