select
Horsens inviterer erhvervslivet til bæredygtighedsmesseDel
Eldrevne transportkøretøjer, smart grids og nye højteknologiske løsninger inden for sporing. Det er blot nogle af de mange løsninger, som Horsens vil præsentere EU-delegerede og hele offentligheden for, når byen overtager værtskabet for EU-topmøderne fra midten af april og frem til slutningen af juni.

Erhvervsmessen har fået overskriften Green Expo Horsens og den røde tråd igennem udstillingsmessen, samtlige events og aktiviteter bliver ’bæredygtighed’. 

”Med Green Expo Horsens får virksomhederne muligheden for at få en attraktiv plads på en international udstillings-platform. Det er chancen for at vise sine løsninger frem for bl.a. ministre, embedsmænd og pressen, ligesom det er en unik mulighed for at netværke. Vi er pt. i dialog med mange virksomheder og håber på, at rigtig mange har lyst til at være med”, siger projektleder Jacob Vind fra Insero Business Services, der står bag Green Expo Horsens i samarbejde med Horsens Kommune, Energi Horsens Fonden, Horsens Erhvervsråd og VIA University College.

For virksomheder med globalt vækstpotentiale

Green Expo Horsens får plads til 50 stande, og pt. har virksomheder, projekter og organisationer muligheden for at byde ind på pladserne frem til den 24. februar.  Energi Horsens Fonden har investeret i Green Expo Horsens og er nu i gang med at forberede egen deltagelse i såvel messe, events og øvrige aktiviteter.

”I Energi Horsens Fonden investerer vi bl.a. i iværksættervirksomheder med globalt vækstpotentiale. Her er Green Expo Horsens en unik mulighed for at vise hele Europa, hvad det er for nogle innovative løsninger og projekter, vores portefølje- og klyngevirksomheder er på vej med”, siger Mogens Vig Pedersen, direktør for Energi Horsens Fonden.

”Vi ser i det hele taget store perspektiver i at få store veletablerede virksomheder med international erfaring til at vise deres viden, løsninger og produkter frem side om side med mindre virksomheder, der endnu ikke er nået så langt, men som har potentialet. Som gæst på Green Expo Horsens vil man både få indblik i, hvad der findes på markedet, og hvad der spirer og er på vej”, siger Mogens Vig Pedersen.

Læs mere om begivenheden her: http://np.netpublicator.com/netpublication/n74174176  


Tilbage

RSS Nyheder Feeds Find Energi Horsens Fonden på Facebook Følg Energi Horsens Fonden på Linkedin Find Energi Horsens Fonden på YouTube
Energi Horsens Fonden  Chr. M. Østergaards Vej 4a  8700  Horsens  Tlf. 7026 3748  CVR.: 31103843  kontakt@energihorsens.dk