select
 

Vores fokusområder

Energi Horsens Fonden investerer bredt inden for energi og kommunikationsteknologi.

Vi har udpeget fem nicheområder inden for energi og kommunikationsteknologi, som vi har særligt fokus på at udvikle og investere i. Vi har valgt de fem områder ud, fordi de har et særligt vækstpotentiale.  

De fem områder er:

Elbiler
IT i energi
Geoenergi
Energi og byggeri
Vedvarende energi

Læs mere om de forskellige områder, ved at klikke på dem.


Hvordan investerer vi i de fem områder?

Vi investerer i iværksættere, virksomheder, projekter og netværk inden for hvert område. De områder, som vokser sig store, vil blive til klynger. Viser potentialet for en klynge sig, vil vi investere i et knudepunkt til klyngen, som kickstarter klyngen, og skal samle forskellige aktiviteter, projekter og virksomheder inden for området og udvikle dem. Vores erfaring viser, at klynger fungerer som vækstgeneratorer.


Hvad betyder det for dig?

Har du en virksomhed eller projekt inden for vores fem fokusområder, er dette en mulighed for at skabe udvikling i din virksomhed. Klynger skaber muligheder for samarbejde, ny viden, test og meget mere, som bidrager til en klar konkurrencefordel for din forretning og ny viden til dit projekt. Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig.


Hvorfor har vi valgt netop disse fem områder?

Da Energi Horsens Fonden blev etableret lavede vi en grundig analyse af vores lokalområdes  eksisterende erhvervsliv og forskningsmiljø.

Analysen viste nogle klare styrkepositioner, som - med de rette investeringer - har et særligt vækstpotentiale. Disse styrkepositioner har vi defineret som vores fem fokusområder.  Ved at investere i disse fem områder bygger vi ovenpå de styrker, som områdets erhvervsliv og forskningsmiljø har, og dermed skaber vi bæredygtig fremtidig vækst og udvikling.
FOR MERE INFORMATION:
Karsten Lumbye Jensen
Mobil 41 32 98 39
klu@enho.dk
Søren Munk
Mobil 41 32 98 36
smu@enho.dk
 
RSS Nyheder Feeds Find Energi Horsens Fonden på Facebook Følg Energi Horsens Fonden på Linkedin Find Energi Horsens Fonden på YouTube
Energi Horsens Fonden  Chr. M. Østergaards Vej 4a  8700  Horsens  Tlf. 7026 3748  CVR.: 31103843  kontakt@energihorsens.dk