select
 
Ansøgningsproces for erhvervsinvesteringer

1. Indledende snak om projektet

Oftest starter dialogen med, at du ringer til os og fortæller om din idé. Denne samtale giver både dig og os mulighed for - på kort tid - at vurdere om idéen møder de rette kriterier for at den er relevant for os at investere i.

2. Du udfylder ansøgningsskema
Du sender os et skriftligt materiale, der beskriver din idé (ansøgningsskema, kort beskrive, forretningsplan eller lignedende), og vi foretager en indledende vurdering af idéen, primært for at se, om idéen matcher vores formålsparagraf og investeringsstrategi.

Vores kriterier for at vurdere din ansøgning:
  • Produktet/ydelsen skal involvere en teknologisk nyskabelse inden for energi og kommunikationsteknologi
  • Produktet/ydelsen skal skabe vækst, viden og arbejdspladser i området imellem Horsens, Juelsminde, Hedensted og Vejle, se kort.
  • Vores investering skal kunne give et attraktivt økonomisk afkast
  • Der skal være et kompetent team, der har en stærk vilje til at gennemføre planen.

3. Vi vurderer forretningspotentialet
Er vi tilfredse med den indledende vurdering, går vi videre med at vurdere selve forretningspotentialet i planen. Vi vil på dette tidspunkt bede om en forretningsplan, hvor organisation, produkt, marked mv. er beskrevet. Vil vil gerne rådgive dig om, hvordan du skal skrive denne. Du kan starte med at læse mere her.

Vi vil i forretningsplanen bl.a. søge svar på spørgsmål som:

  • Er der et stærkt og klart behov for jeres produkt eller ydelse?
  • Er der et attraktivt marked?
  • Er der et kompetent team, der kan eksekvere planen?

Vi vil på dette trin invitere dig til et eller flere møder, hvor vi vil spørge ind til forskellige aspekter af idéen. Som fond er vi mere risikovillige end din bank, men vi skal kunne se et attraktivt afkastpotentiale i din idé. Her vurderer vi ikke kun på økonomisk afkast, men også på skabelsen af lokale arbejdspladser, vidensopbygning samt synergier med forskning og uddannelse.

4. Aftaleforhandling og due diligence
Hvis vi vurderer, at sagen samlet set er attraktiv, fortsætter vi til den afsluttende fase, hvor vi forhandler de juridiske præmisser, gennemfører due diligence og gennemfører investeringen.

Klik her hvis du vil se flere detaljer om evalueringsprocessen.

Vælger vi at investere i din virksomhed, vil vi købe os ind i virksomheden med en ejerandel. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at projektet bliver en succes. Derfor yder vi professionel rådgivning på bestyrelsesplan omkring relevante områder som strategi, forretningsudvikling, afsætning, økonomi, finansiering mv. Vi bidrager også med et værdifuldt netværk blandt øvrige virksomheder i området og kan på den måde medvirke til at realisere samarbejde og synergi i det lokale erhvervsliv. 

Hvor lang tid går der fra jeg har sendt en ansøgning?
Et typisk forløb fra første kontakt til vi underskriver en aftale og stifter et selskab varer 2-4 måneder. I den periode er vi typisk i løbende dialog og kontakt.

Læs et eksempel på den proces ScreenTicket gennemgik da vi investerede i virksomheden her

 
RSS Nyheder Feeds Find Energi Horsens Fonden på Facebook Følg Energi Horsens Fonden på Linkedin Find Energi Horsens Fonden på YouTube
Energi Horsens Fonden  Chr. M. Østergaards Vej 4a  8700  Horsens  Tlf. 7026 3748  CVR.: 31103843  kontakt@energihorsens.dk