|
Bright Ignite - klynge for elbiler
Energi Horsens har med en investering i datterselskabet Bright Ignite slået den større satsning på elbilområdet fast. Bright Ignite skal skabe rammerne og kompetencerne for en elbilklynge i området.
Energi Horsens investerede i december 2009 i stiftelsen af datterselskabet Bright Ignite. En virksomhed der skal sikre danske virksomheder en førende position som leverandører til elbilmarkedet.
Internationalt udgangspunkt i Østjylland Tanken bag Bright Ignite er at skabe et attraktivt miljø og attraktive services så leverandører til det globale elbilmarked får de bedste muligheder for at opnå en verdensførende position. Og udgangspunktet er Østjylland.
Bright Ignite skal med andre ord skabe eet telefonnummer, som kan repræsentere samlingspunktet for alle de virksomheder der er interesserede i at blive leverandører til elbilmarkedet.
Derudover vil Bright Ignite skabe en klynge inden for elbilindustrien gennem projektledelse, match making, kapital-coaching og kompetence udvikling. Og etablere samarbejde mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Læs mere om Bright Ignite og Energi Horsens elbilsatsning på www.elbilforum.dk |